Handelsbetingelser

Definitioner:

Aftalens parter
“Køber” anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Danpure.dk afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.

“Danpure.dk” anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.

Der tages forbehold for at aftalen først er endeligt indgået når Danpure.dk har haft lejlighed til at gennemlæse og godkende ordren, jævnfør aftalelovens §9.

Produktinformation:

På Danpure.dk oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Danpure.dk via info@danpure.dk

Priser:

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.
Alle angivne priser er inklusiv 25% moms.

Betaling:

De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afgår fra Danpure.dk. Ved køb med PayPal trækkes beløbet fra din Paypal konto ved købets start.

Der tages ikke gebyrer for køb foretaget med kort.

Ved manuel bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber.

Reklamation:

Danpure.dk yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Danpure.dk i forbindelse med anvendelse af reklamationen.

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter Køber har eller burde have opdaget manglen ske til Danpure.dk inden rimelig tid. Reklamerer køber inden to måneder efter at have opdaget fejlen, vil der altid være reklameret i tide.

Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen SKAL altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelsen, så vi kan tilbagebetale din fragtomkostninger.

Eventuelle reklamationer skal sendes til: 

Danpure – Production Nord ApS

Egeskovvej 8

3490 Kvistgård

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Du bedes medsende en beskrivelse der klart beskriver fejlen eller fejlfunktionen på produktet, eventuelt med billede af hvordan du har brugt produktet, da du konstaterede fejlen.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Ansvarsfraskrivelse og garanti:

Der tages forbehold for trykfejl og fejl der kan ske ved systemfejl eller nedbrud.

Danpure.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for Danpure.dk’s kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og DanPure.

Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Køber handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Danpure.dk’s kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

Danpure.dk er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab/skader som følge af brugen af vores produkter og dækker kun en evt. defekt i anlægget når alle anbefalede filterskift i garentiperioden er overholdt. samt at anlægget er installeret og behandlet efter forskrifterne fra producenten.

Danpure.dk afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.

Nogle produkter må kun bruges til teknisk brug i Danmark, da Danmark ikke har ratificeret EU bestemmelser på området. så kontakt DanPure for oplysninger omkring dette.

Fortrydelsesret:

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelses fristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail på: info@danpure.dk eller telefon (+45) 23747468 – eller ved at benytte standardfortrydelses formularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering:

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Alle produkter fremstillet i glad og lign.

Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. kr.: det samme som du har betalt for modtagelse, hvis du bestiller fragten gennem os.

Varens stand, når du sender den retur:

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet overfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi talbagebetaler med ord hele varebeløbet hvis varen returneres i original emballage og uden tegn på brug eller skader.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs beløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger, som følge af dit eget valg af leveringsform), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkelig har indvilget i noget andet.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Danpure – Production Nord ApS

Egeskovvej 8

3490 Kvistgård

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt til ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse.

Ved returnering bedes du bruge Danpure.dk vognmand eller GLS pakkeshop. Da det gør det muligt at spore varen hvis den skulle blive væk under returforsendelsen. Du bør sende varen forsvarligt emballeret – sammen med en kopi af fakturaen.

Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg til private – det gælder ikke varer solgt til virksomheder eller købt i den fysiske butik.

Forbehold for ændringer:

Danpure.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Betingelserne er senest opdateret den 05-04-2018

Fragt:

Varer bestil hos Danpure – Production Nord ApS sendes med vognmand eller GLS Danmark.

Ved fragt med vognmand tillægges der et yderligere gebyr – dette fastsættes før ordren afsendes.

Vi sender, som standard, kun til lande indenfor EU.

Vi bestræber os på at afsende din bestilling indenfor 1-3 hverdage.

Persondatapolitik:

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af din personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysninger registreres hos Danpure – Production Nord ApS i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige på Danpure.dk er Ukendt

Vi videregiver din mailadresse, ordrenummer og navn til Trustpilot, til senere brug. Derudover videregives eller sælges ingen oplysninger til tredjemand.

Som registreret hos Danpure – Production Nord ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@danpure.dk

Klageadgang:

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@danpure.dk eller ringe på (+45) 23747468 indenfor almindelig telefontid. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsnng, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Læs mere her: www.forbrug.dk

Misbrug:

Misbrug af Danpure.dk vil medføre politianmeldelse.

Links:
PBS – Pengeinstitutternes Betalings Service
FDIH / Forbrugerrådet
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerstyrelsen – med karakterbog over onlinebutikker
Forbrugerrådet
Forbrugerinformation