I Nordamerika  og mange andre lande der i blandt Danmark er der gennem de sidste 30-40 år installeret mange omvendt osmoseanlæg under køkkenvasken til drikkevand. Hvis det var så farligt at drikke omvendt osmosevand, som visse kritikere mener, var alle disse anlæg næppe blevet installeret. Nedenstående tekst har jeg kopieret fra en engelsk tekst, som desværre ikke længere findes på nettet.

 

Er omvendt osmosevand med lavt mineralindhold sundt og sikkert at drikke?

Omvendt osmose vandfiltre fjerner 90-99% af alle stoffer fra vand, herunder uorganiske mineraler. I sammenlignende undersøgelser af vandfiltre vinder omvendt osmoseanlæg altid over standard kulfiltre mht. fjernelse af skadelige stoffer. Nogle kritikere siger, at dette vand er unaturligt og ikke er godt at drikke.

 

Omvendt osmose udvasker mineraler fra kroppen.

Vand kaldes et universelt opløsningsmiddel. Jo renere vandet er, jo mere aggressivt angriber det “noget”, der kan opløses. Derfor er rent vand meget udrensende.

Omvendt osmose-teknologien blev skabt i 1950’erne og er siden da blevet videnskabeligt afprøvet på alle tænkelige måder. Der har aldrig været noget dokumenteret bevis for, at vand behandlet med omvendt osmose kan få mineraler til at sive fra det menneskelige legeme. Den amerikanske flåde har ifølge en Water Quality Association (WQA) rapport fra 1993 brugt vand med mindre end 3 dele per million (ppm) i mere end 40 år. Rapporten fortæller også, at hærens feltpersonale drikker omvendt osmosevand.

Er omvendt osmose vand usundt at drikke. ??

Omvendt osmose vand er blevet kaldt unaturligt vand på grund af dets renhed. De siger, at osmose-vand er for rent til at være godt, fordi helt rent mineralfrit vand ikke findes naturligt på jorden. Men denne type vand findes, det hedder REGN. Regnvand er vand, der er ribbet for alle mineraler og er noget af det reneste vand på jorden. Mennesket har drukket regnvand i tusinder af år uden nogen negative sundhedsmæssige virkninger.

 

Omvendt osmose filtre fjerner sunde mineraler fra vandet.

Uorganisk versus organisk bundne mineraler

I forbindelse med fotosyntesen optager planter de nødvendige mineraler fra jordskorpen, som består af døde uorganiske mineraler. Når disse grundstoffer eller mineraler i fotosyntesen forbindes med bl.a. kulstof bliver de til organiske mineraler, der kan forarbejdes af os mennesker.

Omvendt osmose fjerner mineraler. Vi mennesker får vore mineraler fra de fødevarer, vi spiser, ikke fra drikkevandet. Mennesket har brug for organisk bundne (!) mineraler, som kun er tilgængelige fra levende organismer såsom planter og grøntsager. Disse organisk bundne mineraler kan optages af vores krop. Postevand indeholder uorganisk bundne mineraler, der skal udskilles af nyrerne. Gul urin tyder på høj koncentration af salte eller uorganisk bundne mineraler, som bliver udskilt. Jo flere uorganiske mineraler vandet indeholder, desto mindre rensende effekt har vandet på kroppen.

Det anslås, at over 70-års levetid vil en person, der drikker vand fra hanen eller mineralvand, indtage 100-150kg sten, som kroppen ikke kan bruge. Selv om de fleste af disse mikroskopiske sten-mineraler vil blive fjernet fra vores kroppe regelmæssigt, vil nogle blive gemt i vores væv og bliver giftige. De primære syndere er calciumsalte og over tid kan de forårsage galdesten, nyresten, knogle- og led-forkalkning, gigt, og hærdning og blokering af vores arterier.

Omvendt osmose fjerner foruden uorganiske mineraler også mange forurenende stoffer (som køkkenbords- og vandhane-filtre ikke fjerner), herunder vira, bakterier, pesticider, arsen, fluor, narkotika, kviksølv, nitrat, mikrober, tungmetaller, alle radioaktive materialer, og mange flere. Tilstedeværelsen af andre hårde metal-mineraler (nogle er radioaktive!) er mistænkt for at forårsage flere degenerative sygdomme.

Artikel fra dansk firma, der leverer store omvendt osmoseanlæg til militæret: Can Water be too clean